Sunday, November 5, 2017

24-36 mia. ekstra til flere F-35








5 november 2017

Forsvarsforligspartier planlægger 24-36 mia. ekstra til flere F-35

Af: Karsten Riise


F-35 ikke egnet til at sikre dansk forsvar – utroværdig regering – ”planlagt” merforbrug af mange milliarder


Fly til vedligehold – ikke til kamp

Rigsrevisionen viser for enhver at se, i sin seneste rapport om F-35, at regnestykket omkring pilot-timer aldrig vil holde
(Rigsrevisionen 20171004, fig.4 s.15). Flyvevåbnet kommer med dé forfærdelige arbejdsbetingelser, der afdækkes af Rigsrevisionen, til at opleve masse-flugt af piloter til det civile. Beredskabet vil ikke kunne holdes - langt flere piloter skal ansættes - og uddannes.

Rigsrevisionen henviser ikke til den amerikanske rigsrevisors seneste rapport GAO-18-75 fra oktober 2017, om katastrofale problemer med at holde F-35 kampklar til forventede omkostninger. Alligevel peger Rigsrevisionen på de samme problemer som GAO: Omkostninger, vedligehold og rådighedsgrad. Rigsrevisionen kommer til lignende konklusioner som GAO i USA ud fra faktiske drifts-erfaringer med F-35 fra især Norge og Holland.


Sandsynligt 16%-33% - måske 75% færre flyvetimer

Der er således solid basis for at sige
(jf. Rigsrevisionen s.20):

Danmark får for et megabeløb på 66,1 mia kr. i F-35’s levetid (30 år) ikke 250 flyvetimer per kampfly, men snarere 210 timer/fly (Holland) eller kun 168 timer/fly (Norge) – dvs. 16%-33% færre flyvetimer end Forsvarsforligspartierne har forudsat. GAO i USA fastslår en kamprådighed på kun 1/4 af det planlagte mål - 75% under målet (!)


Utroværdig Forsvarsminister

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er utroværdig, når han udtaler, at USA kan fastholde de 250 flyvetimer per kampfly, som Forsvarsministeriet stadig lægger til grund. 

USA's nyeste rigsrevisionsrapport GAO-18-75 fra oktober 2017 beviser, at USAs første 250 enheder F-35 bruger næsten det dobbelte af den forventede tid i vedligeholdelses-cyklus
(GAO fig. 1), og at F-35’s kamprådighed (GAO fig. 2, midtersøjle) ligger langt-langt under det lovede: Kun ca. 15% af tiden er F-35 ”Full-Mission-Capable” (FMC), hvor målet var 60% - dvs. 3/4 under målet.

Hvad værre er: GAO forudser stadigvæk her i efteråret 2017, at F-35 række af uendelige problemer, der har plaget flyet med 10 års forsinkelse, ikke har udsigt til en løsning de næste år. Vi kan hverken stole på Forsvarsministeren og Forsvarsministeriets udtalelser i sagen F-35.

Endelig skal man pege på forlydender om, at de første F-35 i USA ikke kan opgraderes til nyeste standard i deres software, og derfor ikke kan godkendes til kamp. Fortsatte upgrades er vitale. Danmark risikerer simpelthen at stå med 27 ubrugelige F-35 kampfly, få år efter leveringen.


De 27 enheder F-35 ikke nok til sikring af basalt forsvar

Det samlede antal F-35 flyvetimer er i udgangspunktet planlagt til 183.554 timer over 30 år, 2020-2049
(Rigsrevisionen tab. 1 s.13). Når flyvetimerne med stats-garanti bliver mindst 16%-30% lavere end forudsat, så bliver de 183.554 timer altså reduceret med 30-55.000 timer.

Hvilke opgaver skal så stor en mængde manglende flyvetimer (30-55.000 timer) i givet fald tages fra?

Det er nemt at se
(Rigsrevisionen tab.1, s.13), at det første sted, man kan skære for at dække ”hullet” på 30-55.000 flyvetimer er ved stort set at fjerne alle Internationale Operationer, som er planlagt til 39.936 timer (over de 30 år).

Hvis manglen på flyvetimer bliver på 55.000 (og ikke ”kun” 30.000 timer), så er det ikke nok at sige nej til alle Internationale Operationer (ca. 40.000 timer), så skal der skæres 15.000 timer yderligere, og dét vil gå ud over territorial-forsvaret.

De sidste 15.000 manglende flyvetimer kan kun findes ved at skære i ”øvrige nationale opgaver”(planlagt til 11.544 timer) og reduktion i det vitale afvisningsberedskab (planlagt til 28.497 timer).


Hvad bliver ”løsningen”? Mange flere F-35!

Med al den Rusland-forskrækkelse, som hetzes for tiden, er det så sandsynligt, at Danmark skærer i Flyvevåbnets kerneopgaver til forsvar af landet? Nej. Forsvarsforligspartierne er også helt vilde med at bombe fjerne landsbyer og sprede terrorister i lande som Libyen - er det sandsynligt, at de vil opgive dén slags? Nej.

Så ”løsningen” på de manglende flyvetimer med 27 enheder F-35 bliver meget enkel: Forvent allerede nu køb af yderligere 33%-50% flere F-35. Vi taler altså om køb af 10-15 flere F-35 end ”forventet”.

Forsvarsforligspartiernes ordførerere véd, efter deres udtalelser at dømme, alle sammen udmærket, at F-35 drifts-oplysningerne ikke holder!


”Planlagt” overskridelse med mange milliarder

Forsvarsforligs-ordførerne har bare for længst truffet en urokkelig F-35 beslutning på et andet grundlag, end dét, som offentligheden kender:

USA har simpelthen sagt, at det SKAL være F-35. Sådan.

Naturligvis lover USA ”guld og grønne skove” som alle (inkl. USA selv) godt ved ikke holder. Dét er alt sammen skuespil. Tværtimod er det endda sådan, at jo mere F-35 fejler i USA, jo mere vil USA bruge diplomatisk magt for at fastholde eksportsalget. Når Danmark véd, at man ikke kan påregne flyvetimer nok til selv det basale forsvar med 27 enheder F-35, så har Forsvaret allerede nu forberedt sig på at ”efter-bestille” 5-10-15 enheder F-35 mere til levering efter 2020 – dét bliver en yderligere ekstra-regning for samfundet på 24-36 mia. kroner!

Så når Forsvarsforligspartierne køber 27 fly F-35 for 66 mia. kr. i 2017 – så Ups! kommer der lige en ”ekstra-bestilling” på yderligere 5 fly til ekstra 12 mia. kr. i 2018-2019, samt yderligere 5 fly i 2020-2021 – og hvis disse 10 fly til ekstra 24 mia. kr. ikke er nok, så om nødvendigt endnu 5 fly mere til 12 mia. kr. mere i 2022 oveni.

Vupti, i alt 15 fly til 36 mia.kr. i 2018-2022 oveni i de 66 mia. kr. = samlet regning på 102 mia.kr.

Sådan ser køreplanen ud.


F-35 – totalt spild af milliarder

For disse 66-102 mia. kroner – får Danmark så det bedste kampfly?

TVÆRTIMOD.

På samtlige basale egenskaber – hastighed, højde, stige-evne, kraftreserver, rækkevidde, manøvredygtighed, rådighedsgrad, våbenbæring – ligger F-35 i bund. Både i forhold til andre NATO-fly, og i forhold til Ruslands nye PAK-FA kampfly.

Er F-35 ”usynligt” som påstået? Nej, ikke til dén tid, hvor det kommer i brug.

Det eneste F-35 har, som ingen andre fly har, er en computer, der ikke virker.

F-35 er amerikansk, og USA er ved at miste interesse for Europa - og F-35 og gavner ikke engang Danmark i EU’s strategiske satsning på forsvarsindustri.

Gør hvad som helst andet.

Levetidsforlæng F-16, køb Eurofighter, køb jord-til-luft raketter, supplér F-16 med 5 enheder F-35 bare for at ”have nogen” – gør alt andet, end dét, man er på vej til at gøre nu.


Slinger for milliarder i Danmarks Forsvar

Den planlagte ”uforudsete” overskridelse på 24-36 mia. kr. er naturligvis mest diskuteret i ”inderkredsen”, dvs. Forsvarsforligspartiernes ordførere.

Kampfly F-35 kommer til at koste Danmark op imod 102 mia kr. i særudgift.

Forsvaret er tilsyneladende heller ikke bange for at disponere penge, der ikke er bevilget endnu.
Således disponerede Forsvaret allerede i 2015 til nye køretøjer ”Piranha 5”, tilsyneladende ikke-endnu-bevilgede 4 mia. kroner, som først skal bevilges nu ud af Forsvarsoplæggets forslag dette efterår, om ekstra 12,8 mia. kr. frem til 2023 til Hæren og Flåden. Forsvaret har angiveligt også allerede tabt 1 mia. kr. i kurstab på den samlede køretøjs-ordre på ”kun” 5 mia. kr., så på F-35 ordrer til 66-102 mia. kan Forsvaret snart tabe 10-20 mia. kroner på dollar-kursen. Så ukontrollabelt ruller forsvars-milliarderne i det lille Danmark.

De i alt 102 mia. kroner til F-35 (og flere piloter) skal først skal dukke op som nogle ”hovsa” de næste år over senere valg-perioder. Til dén tid er nye MF’ere valgt, og alting glemt.

USA kræver aftalen om F-35 indgået her og NU, så hvem bryder sig om op imod et lille halvt hundrede milliarder ekstra til dén tid?


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Tuesday, December 13, 2016

Stealth på F-35 forældet allerede 2035








13 december 2016

Stealth på F-35 forældet allerede 2035

Af: Karsten Riise

US Air Force forventer, at 2035 radar-"usynlighed" på kampfly være forældet overfor en rimeligt moderne modstander som Rusland, Kina.

Helt tilbage i oktober 2012, udgav det amerikanske Air War College en rapport Air Domince Requiements. Heri forventer US Air Force, at allerede i 2035 vil "stealth" (radar-"usynlighed") på kampfly være forældet overfor en „rimeligt moderne“ modstander – for eksempel Rusland, Kina.

Danmark får (i bedste fald) leveret sine sidste F-35 i 2026 - og allerede 9 år senere er den dyrt betalte "stealth" værdiløs overfor Rusland med flere.

Hurtigt vil Danmark stå med et sløvt, langtsomt "kamp"-fly, som Folketinget har fået at vide, kan være på toppen i alt 30 år helt frem til omkring 2055.

Den amerikanske rapport fra US Air War College skriver på side 9:
"As software and processing technology continue to improve, bistatic radar systems could quickly render current stealth technology obsolete."

Ovenstående blev altså skrevet på US Air War College helt tilbage i 2012.

På folketingets høring 25 maj 2016 om F-35, vidnede amerikanske ekspert Dr. Gary Schaub meget positivt for F-35. Dr. Schaub er selv uddannet på US Air War College.

Dr. Schaub glemte på høringen her i 2016 at oplyse Folketinget om, at hans eget US Air War College allerede i 2012 mente, at F-35 ikke mere vil være "stealth" allerede i 2035.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT

Wednesday, October 12, 2016

Flyvevåben udslettes med ét slag








12 oktober 2016

Flyvevåben kan udslettes med ét slag

Af: Karsten Riise

Missiler får stadig større betydning. En analyse fra den amerikanske tænketank CSBA viste allerede i 2014, at Kina nu har missiler nok til at udslette næsten hele Taiwan's luftvåben på jorden, inden kampflyene når at lette.


At forklare konsekvenserne af denne udvikling for den danske offentlighed er vanskelig, før der er en konkret trussel i Europa.

… så jeg ventede tålmodigt på, at Rusland skulle gøre det samme som Kina - opbygge en flåde af missiler, der kan udslette hele Danmarks flyvevåben med ét slag.

Dét jeg ventede på skete så forleden:

Rusland opstiller nu i Kaliningrad sine Iskander missiler (forsiden på JP 11 okt. 2016). De russiske missiler er mobile, er ikke langt væk, og de behøver ikke atom-sprænghoveder, for russerne lærer af USA og har gjort deres missiler meget nøjagtige. Missilerne er svære at ramme på jorden før de starter, for de kører på lastbiler. Russiske missiler kan snart angribe hvert et punkt i hele Danmark indenfor få minutter - kongehuset, Christiansborg, lufthavne, hele molevitten. Så hurtigt kan danske kampfly ikke nå at lette - og kampfly kan heller ikke afværge landbaserede missiler, der er sendt afsted.

Sådan ser luftkrig ud allerede idag - og det bliver kun dyrere i fremtiden.

Dét betyder, at Danmark, fremover bliver nødt til at udstationere sine kampfly spredt - men dét er ikke Danmarks plan. Med købet af F-35 får Danmark råd til så lille antal kampfly - måske endda under 20, at de nødvendigvis må samles på ét sted, hvor de derefter kan rammes og udslettes med ét slag. Og Danmark får ingen milliarder til overs på forsvarsbudgettet de næste mange år.

Der findes én løsning: Løsningen er, at Danmark investerer i et missilforsvar, som feks. det amerikanske THAAD eller Patriot. Men når Danmark har brugt skatte-milliarder på køb af F-35, så har Danmark ikke råd til også at købe et milliard-dyrt missilforsvar, der kan beskytte de dyre kampfly mod at blive udslettet på én gang. Missilforsvar er også politisk ømtåleligt.

Dermed er Danmarks nye kampfly faktisk værdiløse til forsvar - allerede før de er købt.


Karsten Riise
Partner & Editor

CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Monday, June 13, 2016

Kampfly valgt mod gammel teknologi








13 juni 2016

Danmark vælger Kampfly 35 år frem
– ud fra Russisk teknologi anno 2014


Af: Karsten Riise

Kampfly kontoret har i de ”skarpeste” evalueringer af Kampflys overlevelse blot taget udgangspunkt i Russisk teknologi anno 2014.


 Dét fremgår af den ”Request for Binding Information” (RBI) som Danmark udsendte til leverandørerne samme år.

Allerede ½ år efter RBI’en havde Rusland igen opgraderet sit luftforsvar, og Rusland er ved at opgradere elektronikken i sine kampfly. De ”nye” danske kampfly skal leveres pået tidspunkt, hvor Rusland og Kina målrettet har udviklet teknologi til at ramme den ”usynlige” men langsomme F-35.


Forsvaret har til valg af kampfly 35 år frem ikke baseret sig på fremskrivning af de teknologiske trusler !

Så dumme kan de ikke være Forsvarsministeriet, at de ikke forstår behovet for strategisk fremskrivning for en 35 årig beslutning.

Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT

Thursday, June 9, 2016

Risiko ved service til F-35








9 juni 2016

Risiko ved lande-fælles service til F-35

Af: Karsten Riise


Det er planen, at F-35 skal have fælles reservedele og reparationer i Europa.

Kun småting skal laves i Danmark.

Det lyder smart - men erfaringer viser, at det aldrig har virket i praksis, ikke engang for F-16.

Bonus-ordning for F-35 reservedele har også været prøvet før - dét blev et bureaukratisk mareridt.

Fælles reservedele for kampfly i Europa har aldrig fungeret i mands minde.

Dét dokumenterer en ny rapport 2016 fra tænketanken RAND i USA.

RAND konkluderer, at lande-fælles reservedele for F-35 formentlig ikke vil virke. Risiko for svigtende parathed af kampfly - og store omkostningsoverskridelser på F-35.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT

Wednesday, June 8, 2016

USAs fejlslagne våben projekter








8 juni 2016

USA har 50-årig tradition for fejlslagne mega-våben projekter

Af: Karsten Riise

Dén luksus har Rusland ikke

Rasmus Jarlov kunne ikke lide da jeg fornylig påpegede på P1, at USAs Forsvar har en MEGET lang tradition for mega-dyre mega-lange og FEJLSLAGNE udviklings-projekter. Han måtte skynde sig at påpege, at F-16 jo ”var godt”.

Den fejlslagne F-35 med 8 års forsinkelse, mega-milliard dollar omkostningsoverskridelser og manglende effektivitet er kun ét projekt ud af en lang række af fejlslagne USA våbenprojekter. RIGTIG mange USA-våben de sidste 50 år siden 60’erne er endt som milliard-dollar dyre fiaskoer.

F-22 er nok verdens bedste ”air superiority fighter” – men endte med at blive så DYRT (selv for USA) at USA skar antallet ned fra 750 til kun 187.

B1 bombeflyet skulle i sin tid også have været bygget i en lang serie, men blev skåret ned til kun 104 enheder, fordi B1 blev for dyrt, selv for USA. I stedet fandt USA ud, at de alligevel kunne fortsætte med B-52 indtil dette fly fylder 100 år. Da USAs forsvar ikke lærer af egne erfaringer, så startede USA efter det fejlslagne B1 program en ny futuristisk bomber B2, der også blev så dyr at den kun blev bygget i 21 styk. Nu vil USA udover det fejlslagne F-35 program igen starte et ny bomber-projekt for at kunne ramme Kina – et projekt som USA så igen kan aflyse.

Kamp-mandskabsvogne udviklet af USA endte med ikke at kunne indeholde soldater, og kunne ikke køres lige ombord på et transportfly – og havde i sidste ende ikke bedre kampkraft end forgængeren.

Det gamle A10 fly er formentlig stadigvæk verdens bedste til CAS (fly-støtte til egne jord-tropper) – og klarer opgaven bedst med maskinkanon. Alligevel udviklede USA dyre (men flotte) missiler til A10, som var dårligere. USA vil nu erstatte den billige A10 med den megadyre F-35, som trods sine berømte ”sensorer” ikke engang har EOTS udstyr (video- og laser-sensor mv.) på niveau med F-16.

„Zumwalt“ krigsskibet skulle være del af en hel flåde af ”radar-usynlige” destroyere. Dette skib er også blevet en våben-skandale til 4 ½ mia dollars – og USA vil nok aldrig bygge flere. Zumwalt er højt som en 3-etagers bygning og selvom det ”ligner en fiskerbåd” på radar, så kan Zumwalt naturligvis opdages af avancerede modstandere.

Statsrevisoren i USA har gentagne gange, senest 2015, påpeget, at USA ikke engang har overblik over hvilke våben-programmer USA har råd til.

USAs statsrevisor påpeger, at USA formentlig IKKE engang selv har råd til at købe og operere sine egne planlagte 2.457 styk F-35.

USAs forsvar har for mange penge til at kaste penge ud på stribevis af mega-dyre våbenprojekter som ikke holder i praksis. Den luksus har Rusland ikke. Derfor er Rusland blevet dygtig til at bygge eksport-våben, der idag ofte matcher og sommetider endda overgår USA - men for langt færre penge.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT

Monday, June 6, 2016

F-35 farligt valg i Arktis








6 juni 2016

Forsvarsminister taler usandt -  F-35 farligt valg i Arktis

Af: Karsten Riise


Den 25 maj 2016 var Forsvarsministeren i høring om hans anbefaling af kampfly F-35. Jan Erik Messmann (DF) spørger til F-35 problemer med kun én motor, især i Arktis.

Hertil svarer Forsvarsminister Peter Christensen (kl.11:02):
”Så er der spørgsmålet om motorer. Altså, man skal jo huske på at,
dét at et fly kun har én motor er ikke en stor udfordring,
når man ser på vores nuværende F-16 fly
,
der har været ulykker gennem årene
det har aldrig været pgra. motorfejl.
Og derfor er det ikke dét, som bliver tillagt en stor vægt i evalueringsrapporten.
Dét er motorerne for driftssikre til idag.”


Forsvarsministeren taler usandt

Danmark har total-skadet hele to F-16 på grund af motorfejl. Én motorfejl var i 1987. Og i 1996 gik der motorbrand i en to-sædes F-16. Derfor talte forsvarsminister Peter Christensen usandt, da han 25 maj kl. 11:02 sagde til Forsvarsudvalget, at ulykker med danske F-16 aldrig har været pgra. motorfejl.

Norge har mistet hele seks F-16 pgra. motorfejl, heraf tre alene pgra. fugle.

Forsvarsministeren giver altså vildledende oplysninger om F-16 motorfejl – det ER et issue.


F-35 har meget store motor-problemer

F-35 motor-driftssikkerhed er særdeles dårlig.

F-35 motor har lang vej at gå før den er pålidelig.

Så sent som sommeren 2014 brændte en F-35 motor af ved test-start. Motorproducenten i USA har haft enorme problemer med at finde en endegyldig løsning på F-35 motor-problemet.

Det er derfor også vildledende, når Forsvarsministeren fortæller Forsvarsudvalget, at Kampfly-evalueringsrapporten ikke har haft grund til at tillægge motor-problemer nogen vægt, fordi ”dertil er motorerne for driftssikre”. Netop F-35 motoren er ikke driftssikker.


Minister-svar endnu mere vildledende i kontekst

Forsvarsministerens usande påstand om ”ingen motor-problemer” på F-16 og F-35 bliver endnu mere alvorligt set i kontekst af spørgeren Jan Erik Messmann’s henvisning til flyvning i Arktis.

Falder en dansk pilot ned i Vesterhavet, så er han i live længe nok til at man kan redde ham.

Falder en dansk pilot med motorfejl ned over Nordpolen, så er han formentlig død inden man finder ham.

Derfor er F-35 et farligt valg i Arktis.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT