Wednesday, June 8, 2016

USAs fejlslagne våben projekter








8 juni 2016

USA har 50-årig tradition for fejlslagne mega-våben projekter

Af: Karsten Riise

Dén luksus har Rusland ikke

Rasmus Jarlov kunne ikke lide da jeg fornylig påpegede på P1, at USAs Forsvar har en MEGET lang tradition for mega-dyre mega-lange og FEJLSLAGNE udviklings-projekter. Han måtte skynde sig at påpege, at F-16 jo ”var godt”.

Den fejlslagne F-35 med 8 års forsinkelse, mega-milliard dollar omkostningsoverskridelser og manglende effektivitet er kun ét projekt ud af en lang række af fejlslagne USA våbenprojekter. RIGTIG mange USA-våben de sidste 50 år siden 60’erne er endt som milliard-dollar dyre fiaskoer.

F-22 er nok verdens bedste ”air superiority fighter” – men endte med at blive så DYRT (selv for USA) at USA skar antallet ned fra 750 til kun 187.

B1 bombeflyet skulle i sin tid også have været bygget i en lang serie, men blev skåret ned til kun 104 enheder, fordi B1 blev for dyrt, selv for USA. I stedet fandt USA ud, at de alligevel kunne fortsætte med B-52 indtil dette fly fylder 100 år. Da USAs forsvar ikke lærer af egne erfaringer, så startede USA efter det fejlslagne B1 program en ny futuristisk bomber B2, der også blev så dyr at den kun blev bygget i 21 styk. Nu vil USA udover det fejlslagne F-35 program igen starte et ny bomber-projekt for at kunne ramme Kina – et projekt som USA så igen kan aflyse.

Kamp-mandskabsvogne udviklet af USA endte med ikke at kunne indeholde soldater, og kunne ikke køres lige ombord på et transportfly – og havde i sidste ende ikke bedre kampkraft end forgængeren.

Det gamle A10 fly er formentlig stadigvæk verdens bedste til CAS (fly-støtte til egne jord-tropper) – og klarer opgaven bedst med maskinkanon. Alligevel udviklede USA dyre (men flotte) missiler til A10, som var dårligere. USA vil nu erstatte den billige A10 med den megadyre F-35, som trods sine berømte ”sensorer” ikke engang har EOTS udstyr (video- og laser-sensor mv.) på niveau med F-16.

„Zumwalt“ krigsskibet skulle være del af en hel flåde af ”radar-usynlige” destroyere. Dette skib er også blevet en våben-skandale til 4 ½ mia dollars – og USA vil nok aldrig bygge flere. Zumwalt er højt som en 3-etagers bygning og selvom det ”ligner en fiskerbåd” på radar, så kan Zumwalt naturligvis opdages af avancerede modstandere.

Statsrevisoren i USA har gentagne gange, senest 2015, påpeget, at USA ikke engang har overblik over hvilke våben-programmer USA har råd til.

USAs statsrevisor påpeger, at USA formentlig IKKE engang selv har råd til at købe og operere sine egne planlagte 2.457 styk F-35.

USAs forsvar har for mange penge til at kaste penge ud på stribevis af mega-dyre våbenprojekter som ikke holder i praksis. Den luksus har Rusland ikke. Derfor er Rusland blevet dygtig til at bygge eksport-våben, der idag ofte matcher og sommetider endda overgår USA - men for langt færre penge.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT