Thursday, May 5, 2016

F-35 usynlighed duer ikke








5 maj 2016

F-35 usynlighed duer ikke

Af: Karsten Riise

Danmarks politikere er parate til at kaste milliarder af kroner til F-35 kampfly, fordi fabrikken påstår at det ”usynligt” kan trænge ind i fjendtligt territorium. Det duer bare ikke - pengene er spildt.

Den australske radar-ekspert Dr. Carlo Kopp har lavet beregninger af, hvor ”usynligt” F-35 er på forskellige radar. F-35 er kun ”usynligt” i en smal plus/minus 15% vinkel lige forfra - og dét endda kun på højfrekvente radarer S og X-båndet. Det vil sige, af F-35 kan opdages fra siden og bagfra. F-35 vil endda kunne ”ses” hele vejen rundt på nye radarer og mange gamle, der bruger de lave frekvener VHF og L-bånd. F-35 er simpelthen forkert bygget – F-35 skulle have været konstrueret meget fladere nedenunder, for at blive mere radar-usynligt. Fejlen kan ikke rettes.

Rusland er i fuld gang med at udvikle anti-luft systemer som S-500, der kan opdage og kan ramme F-35 – og Rusland sælger sådanne systemer til Kina og Iran.

Fordi F-35 er det sløveste fly i luften, så kan F-35 ikke engang hurtigt vende sin lidt mere ”usynlige” næse i retning mod en fjende eller missil, som indhenter denne lastbil af et fly fra siden eller bagfra. I øvrigt er F-35 kun delvist usynligt på radar, så længe raketter opbevares i to små indvendige magasiner. Så snart der skal fragtes lidt flere våben, så skal de hænges ud under vingerne, hvor de synlige våben straks afslører F-35 på fjendtlig radar. Generelt begrænset laste-evne betyder også, at F-35 ikke har raketter nok til med sikkerhed at vinde en luft-duel.

Berlingske beskrev i en artikel F-35 som et fly der ”uset” kan liste sig ind og smide en masse bomber i hovedet på en fjende. Begge dele er forkert. F-35 kan opdages, og det kan i øvrigt ikke fragte imponerende mange våben.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS
CHANGE MANAGEMENT